Knivtræf på Flaske-Peters Hus i Ærøskøbing 2008

 

Holstebrogruppen har igen været sydpå. Helt på Ærø hvor vi var inviteret til at være med til et par knivdage i gården til den store berømte flaskeskibssamling i Ærøskøbing på Ærø. Arrangementet fandt sted i juli 2008

Der var mange besøgende inde og opleve aktiviteterne, ca. 450 gæster på de to dage vi var i gang.

Se de mange billeder fra en herlig dag. Jeg har valgt at fokusere lidt på de mange ting der sker rundt om, vi er jo selv "meget på" i forvejen.

 

Jens Arne Rasmussen byder velkommen til deltagere og publikum. Jens Arne har udført en meget stor indsats for at få dette dejlige arrangement til at blive til virkelighed. Vi fra Holstebrogruppen er glade for at kunne være med til en sådan begivenhed.
Bjarne Rasmussen smeder og fortæller levende om smedning, knive at andet godt. Hamren mod ambolten og folk stimler sammen, et dejligt syn.
Georg Schibalski var med for første gang. En stor og meget kreativ kunstner, knivmager, filosof og et dejligt menneske. Se reportagen om Georg på vores web her. Georg
Georg har vundet en en stor konkurrence i Tyskland, her er en af de sidste kreationer.
Måske er det Georgs indre drage der her kigger frem.
Dele af en privat samling var også med denne gang.
Karl Anders var lige gået, så jeg fik heldet af Kirsten i stedet, ikke noget dårligt bytte.
Jens med publikum!
Anne med fars hat, gad vide om den pige følger i sin fars hat...
Min egen fanklub, et ægtepar fra Minnesota, USA. De fik en rigtig god behandling, fik oversat alt væsentligt, fik lokalhistorien forklaret, og havde en virkelig god oplevelse! En lille "tak for sidst" til de mange mennesker der i USA gav mig så store oplevelser på min rejse dertil.
Bent beundrer en af Georgs værker.......
Dette gamle stykke skaglejern fra en gammel hestevogn fra Ærø står overfor at blive forvandlet til noget ret specielt.
Hvad vokser frem af ilden, Bjarne kæmper med jernet og vinder....
Nu kan den se, dragen er ved at blive født....
Der var ingen kørner til at lave øjne med, så Bjarne smedede lige en selv, den virkede rigtig godt.
Nu kan den høre, dragen vågner.....
Her, klar til at tjene mig med en meget vigtig ting....
Så skal der lige varmes igen.... Trolddommen i ilden er gammel, her kom den til live igen....
Så strækkes jernet og dragens hale tager form
Fine detaljer med stor hammer, Bjarne behøver ikke skifte hammer for at lave den lille krølle på halen...
Igen, ildens magi skal virke...
Halen snos på dragen for at passe til .....
Ja, hvad i alverden er det denne drage skal passe på.....
En dragetand, stor hvid og smuk er mit nye drikkeglas....
Dragen sortbrændes med olie i essen da den er færdig.
Så er det tid til at indvi dragen med sin egen tand. Bjarnes hjemmelavede valnøddesnaps skænkes op i tanden....
og den varme smed tømmer dragetanden i et drag! Velfortjent gerning belønnes.
Så er det min tur, en vidunderlig valnøddesnaps, varm og lækker.
Hvad morer en smed sig med mens Dragen køler af.... Løfter en 5 kilo tung forhammer op i strakt arm, holder den lodret, sænker den derefter meeeget langsomt ned...
og kysser den. Det kan IKKE anbefales for uøvede, hverken smede eller andre. Det vil helt sikkert kræve nye tænder hvis i prøver det!
Bjarne har alle sine tænder stadig væk, der er mere styrke end der kan ses i den smed.
Så blev det tid til at smage valnøddesnapsen for alle.
Opskriften er Bjarnes, jeg husker noget med 6 friske valnødder, plukket netop nu, sidste uge i jule, en halv liter Brøndum. Skal så stå til jul hvor den filtreres meget grundigt. Dette koncentrat fortyndes 1:5 og en halv tsk. honning kommes i hver flaske. Står derefter 3 år og venter på dragen vågner!
Om aftenen var der traditionen tro langild og "hjemmelavet" mad! Tak til Jacob for den gode indsats.
Og igen ifølge traditionen, det kendte billede af Ærø der forsvinder agten ud.

Tak til alle deltagerne fra både nær og fjern. Igen et par herlige dage i venners selskab på den dejlige ø. Vi kommer måske igen, invitationen er ikke på plads, der kræves meget samarbejde og en stor indsats af de arrangerende for at få det hele på plads igen, så måske om 3 år......

Vi håber det bedste. Mange tak til de gæve øboer med Jens Arne i spidsen.

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER