Om design og linieføring.                                                                    

Indlæg af Birger Dahl Jepsen

Sådan lød programmet for fredag aften på Holstebro gruppens kursus på Langvad.

Instruktøren var Knut Dahl, Norge. Den knivmager, der efter min mening er allerdygtigst på netop – design og linieføring.

Vi havde alle nogle ganske høje forventninger til dette punkt på programmet. Og det blev nogle meget spændende timer.

Jeg har påtaget mig hvervet, at forsøge at give et referat af timerne. Jeg synes, det er vanskeligt, og får jeg skrevet noget vås, læg det da på mine skuldre. Ikke Knuts – han våsede nemlig ikke, men gav os alle et par gode "Ah ha" oplevelser.

Mit første notat siger: Design er et spørgsmål om bevidstgøring. Bevidstgøring om, hvad det er, der pludselig får øjet til at sige "yes", nu er det flot. Eller hånden og fingrene til at sige, sådan skal det være.

I Knuts bevidsthed er der tale om en livslang proces, som aldrig bliver færdig. I arbejdet bliver hele tiden bevidst om nye detaljer, som ændrer dit syn på, hvad flot design og god linieføring er.

I snakken skelnede Knut imellem helheder og detaljer. Han sagde bl.a. at detaljer som, at tilpasse bladet til skaftet, at få holken til at passe nøjagtig til træet, er udtryk for teknik.

At designe en kniv, er at sammenligne med at tegne et portræt, hvor proportionerne er meget vigtige.

Tegning er kommunikation med et højere/dybere lag i dig selv.

Den sidste bemærkning kunne jeg godt tænke mig at kommentere, men jeg ved ikke rigtig hvordan ?

Harmoni er udtryk for tryghed – eller udtryk for behov for tryghed.

I vores gruppe har vi nogle gange drøftet, hvordan man udvikler sin egen stil. Og er der nogen af os, der har en "egen stil" ?

Knut gav følgende indlæg i den debat:

Når du "arbejder" med at snitte/slibe/paute, går din koncentration til "arbejdet" og træffer undervejs masser at bevidste og ubevidste valg, som trænger intellektet i baggrunden. Når det sker, får knivmageren sit eget udtryk/ sin egen stil.

På dette punkt i forløbet var Knut inde omkring, at mange mennesker i tidens løb har gjort forsøg med at beslutte/ eller lave regler for, hvad godt eller rigtigt design er. Et eksempel som de fleste kender mere eller mindre til, er det gyldne snit. Knut viste på tavlen eksempler på, hvordan disse regler blev forsøgt anvendt inden for forskellige områder.

Hans baggrund som grafiker fornægtede sig ikke.

Herefter bevægede han sig ind omkring begreberne ro contra uro.

Hans påstand er, at det ene kræver det andet. Alle har en sans for balance i en eller anden udstrækning.

I alle livets forhold søger vi balance og harmoni – men iblandt søger vi at udfordre balancen og harmonien for at skabe spænding i tilværelsen.

Alle har et skabende centrum.

Fordyb dig, brug meget tid og koncentrer dig – ofte kommer svaret på et problem, som et produkt af anstrengelserne. Men fra et ubevidst udspring.

Dette var de sidste af mine notater. Jeg synes, det er et par meget stærke udtalelser – og meget rigtige iagttagelser. Både når vi snakker design og linieføring – men så sandelig også i mange andre aspekter, af det liv vi lever.

Undervejs bad Knut os om, at hive en af vore knive ud af skeden. Tegne omridset af den på et stykke papir, og så tegne en ny skede til kniven.

Herefter gik han omkring og kiggede på arbejderne og kommenterede og gav gode råd. Her fik vi virkelig øjnene op for hans store talenter på feltet. Og hver og en af os fik nogle rigtig gode kommentarer at arbejde videre på.

På min skitse skrev Knut med store bogstaver ……..SAMSPIL……

Så fik jeg den at tygge på.

Selvfølgelig havde Knut uddybende kommentarer til mig. Og jeg må erkende, at han har ret!

Se da efter, fjols.

birtegn.jpg (9191 bytes)

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER