En personlig mening om knive og kultur.

Kniven.

Fra flint til keramik.

Knivens udvikling fra de første flinteflækker til højteknologisk genstand med titanium og keramik er spændende.

Det er en udvikling hvor både funktion og ressourcer har været med til at forme kniven som vi kender den i dag. Denne udvikling kendes sikkert af de fleste, men hvad er det for nogle ting der gør, at vi i dag har de knive vi kender.

En enkelt faktor der har betydet uendeligt meget er industrialiseringen af knivmageriet. l starten var det smeden der lavede knive, smeden havde status og magt, var i pagt med den onde selv mente mange. Der var sammenhæng i cirklen med materialer, producent og bruger. Ofte skulle folk selv stille med jernet, da det var kostbart materiale. Så fik de smedet en kniv der var god og stærk, og som kunne bruges i lang tid.

Da indflytningen fra landet til byerne startede, og den almene industrialisering blev udbredt, blev også kniven et offer for denne reduktion af håndværk. Det blev muligt at fa godt stål i store mængder, det blev billigere, og de færdige produkter fra knivfabrikkerne blev billigere. Der var ikke længere basis for at håndsmede knive. Denne udvikling betød at vi nu i dag har en meget ens produktion af meget ens knive, uden sjæl og uden den kvalitet som var tidligere. Dette gælder dog ikke for alt der produceres, der er stadig fabrikker der lægger meget stor vægt på at lave kvalitetsknive. Men der er ikke mange..............

De sidste nye knive er ikke af stål, men af keramik, Rockwell testede til en hårdhed lige under diamant, hvor stål er langt nede. De kan skære halsen af en ølflasker eller skære rå fisk i papirtynde skiver, de er fløjet rundt om jorden i rumfærger, brugt til våben og meget andet. Men er der blevet noget bedre ud af det ?

 

Fra værktøj til våben.
Gå til toppen af siden

Knivens udvikling fra værktøj til våben, falder i Danmark, efter manges mening, sammen med vikingetidens start. Inden da, i jernalderen var kniven værktøj, højt værdsat for dens egenskaber som værktøj, som brugsting. Da kniven blev et våben gik det galt med både udformning og funktion i forhold til brugen som værktøj, synes mange knivmagere.

Efter den tid blev det "jo større, jo bedre" der kom til at herske.

Der er langt fra en jernalderkniv som brugsting, til et af dagens eksempler på kniven som våben.

 

Brugskniven som vi kender den, tømrerens kniv, jægerens og lystfiskerens kniv, kokkens kniv, er i dag en del af vores hverdag. Tømreren går med en Mora i plastikskede til 24,50 fra tømmerhandelen. Jægeren køber tyske eller amerikanske knive, nogle få bruger nordiske knive. Lystfiskeren ligeså. Kokken bruger hvad som helst, bare det kan skære.

På dette stade vi er på nu, sker der en stadig udvikling. Der laves bugåbnere til jægere der ikke kan finde ud af at bruge en kniv rigtigt. Der laves knive med alle mulige udformninger der skal hjælpe brugeren til at udføre en speciel opgave. Det bliver mere og mere specialiseret.

Den gode alsidige brugskniv har trange kår. Dette kan dog blive anderledes i fremtiden, når man ser på udviklingen indenfor de håndlavede knive. Der er en stadig dialog i denne gruppe af knivmagere, der forsøger at lave de bedste brugsknive. Selv i disse rækker er der dog nogle der vil lave "smykkeknive", kunstværker af utrolig høj håndværksmæssig standard, men med knap så god brugsværdi.

Der er en evig dialog mellem de forskellige "religioner" indenfor knivmagerne. Der er "jemalderfolket", tæt knyttet til smed Thomas Nørgaards holdninger, der er "værktøjsmagerne", der ikke smeder, men sliber knive ud af færdigt stål. Der er "de nordiske", der sværger til tolleknive og andet godt fra Norden. Så man keder sig ikke i det selskab.

 

Knive er forbudt ved lov i Danmark!

Den nye våbenlov fortæller med al ønskelig tydelighed hvad samfundet mener om knive. De skal bare væk, og kun spejdere iført korte bukser og meget langt ude i skoven må gå med kniv.

Det er en udvikling der kan føre til nogle kollisioner mellem bærere af kniv til "agtværdigt" formål og myndighedspersoner. Lasse S. fra Færøerne landede på hovedbanegården i København, og blev hentet af sin datter. Da de var på vej ud gennem banegården, kom der et par smånussede civile unge mennesker hen til dem og fik dem hurtigt presset hen i et hjørne. Det var uroér, civil politi, der havde gjort "dagens fangst". Lasse havde selvfølgelig sin kniv i bæltet, en lille håndlavet skønhed med uendelig stor værdi for ham. Den skulle konfiskeres, og Lasse skulle have bøde, og der var en del larm. Det kostede lange og indtrængende forklaringer, bønner og meget mere at få lov til at tage kniven i lommen, og gå uden videre tiltale.

Det skal tilføjes at jeg går ind for våbenloven, der er et vigtigt redskab for politiet til at holde værtshuse og andre miljøer knivfrie, men det kunne være ønskeligt med en lidt mere fleksibel fortolkning af loven.

 

Kniv, kultur og samfund.

Fra Knud Rasmussens tid på Grønland fortælles denne historie:

Den Grønlandske fanger kommer ind til fangststationen efter en hård vinters fangst. Han har mistet sin kniv, og har med nød og næppe overlevet den sidste rejse til stationen. Han kommer ind til handelsmanden og smider 3 flotte sælskind på disken.

Fangeren siger: Her har du 3 skind, lad mig få en kniv for dem.

Handelsmanden på fangststationen siger: Jamen, du kan da få 3 eller 4 knive for de flotte skind.

Fangeren: Nu kan det godt være min tunge falder ud når jeg taler mod den hvide mand, men hvad skal jeg med 3 eller 4 knive. Bare giv mig én der god, og jeg skal aldrig miste den igen, mere har jeg ikke brug for.

l et samfund med "brug- og smid væk" kultur er denne lille historie god at kende.

Kvalitet og natpotteblik.
Gå til toppen af siden

De fleste knive i dag er efter smed Thomas Nørgaard's mening "det rene natpotteblik", der aldrig har været værdig til benævnelsen kniv. Den manglende kvalitet, den manglende respekt for materialet og for håndværket gør at de fleste fabriksfremstillede knive i dag er "natpotteblik". Se i folks køkkenskuffer, der ligger de, de sløve og ubrugelige knive, 6 stk. fra postordrekataloget til 89,50. Både brødkniv, forskærerkniv, kokkekniv, urtekniv, og hvad de nu kaldes.

Hvis vores holdning til livet og samfundet skal læses i vores køkkenskuffer, står det ikke for godt til........

Den knivkultur der nu bevæger sig fra græsrodsniveau til alle dele af vores samfund, indeholder også holdninger, tanker og handlinger der betyder, at en mængde anderledes værdier pludselig bliver ansete igen.

De folk der arbejder med at lave kniv i dag, er ofte eksponenter for en ændring i holdning og adfærd som bevæger sig mod glemte tiders værdier. Kvalitet i materialer, tid til at opleve glæden ved flot og godt håndværk, evnen til at være tilstede i nuet, og ikke hige efter fremtiden, i morgen, næste uge eller næste år. Disse ting, sammen med meget andet, er sjælen af de knivfolk der nu er i Dansk Knivforening, i Dansk Husflidsselskab og her i Holstebro Gruppen.

 

Hvad har kniven med livskvalitet og værdier at gøre ? Den holdning til kvalitet man kan have til en kniv, går ofte igen i mange andre ting. Mennesker der er opmærksomme på kvalitet, er ofte opmærksomme på mange andre gode ting.

Som kulturbærer er kniven et samlingspunkt for mange mennesker, og en ting som har interesse for endnu flere. På samme måde som fortællekunst, musik og sang, folkedans og samvær, har kniven og de holdninger der ligger bag den, sin berettigelse i vort samfund.

Mange mennesker der ser en flot kniv, tager den op, vil røre ved den, bliver fascineret af den. Det vækker altid følelser, lader sjældent folk ligegyldige. Der er en kraft i kniven som er urgammel. Den samme tiltrækningskraft som er i kniven, er i mange ting.

Den kraft er i samværet mellem ligesindede og ligeværdige mennesker, i nærhed og tillid mellem venner eller elskende, i en holdning til livet der kræver, at det at leve er mere end at ligge på sofaen og se masseunderholdning på TV.

Må den kraft få mere magt i vor samfund, der i sørgelig grad går op i alt muligt andet end de værdier jeg finder vigtige.

Der findes intet liv uden glæde og sorg, intet liv uden lyst og smerte.

Et liv uden følelser og oplevelser, er ikke et liv. At være tilstede i nuet, i livet, er svært, men belønningen er stor.

Kniven og dens kraft, er efter min mening, en af de små ting der er med til at give kontakt til de sider af os, hvor de rationelle kræfter giver op, og følelserne tager over.

Dette lille skrift er et meget personligt udtryk fra mig, om mine holdninger til, og oplevelser med knive - med mennesker omkring knivene, og de som lever og arbejder i samme ånd.

Arne Mikkelsen 1998

æbleskiver

Gå til toppen af siden

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER