Jan Eriksen
Knive af Jan
Eriksen: På billedet ses 3 knive, der viser spændvidden i Jan Eriksens håndværk. Knivene var med på udstilling på Holstebro Museum efteråret 1996. Længst til venstre ses en af udseende temmelig traditionel kniv, men den er forsynet med en klinge af keramik, hvilket absolut ikke var almindeligt i de norske knivkredse. I midten ses den vel nok mest kendte af Jan Eriksens knive, hvor skæftet er lavet af mange lag acryl i stærke farver. Det kræver mod og en god portion farvesans at slippe godt fra sådan et projekt, men disse egenskaber var Jan Eriksen tydeligvis i besiddelse af. Øverst i skæftet er placeret en lille tandstikker fremstillet i hvaltand, og den kan skrues ud, når man har brug for en sådan. Til højre på billedet ses en mere traditionel kniv, der til fulde viser Jan Eriksens meget høje håndværksmæssige stade. |
||
Om Jan Eriksen: Hvad knive angår, var nordmændene tidligere et meget traditionsbundet folk. Dette er til dels ændret i dag, og det skyldes primært en række nytænkende og stilskabende knivmagere. Blandt de mest kendte af disse finder vi Jan Eriksen, som var en af de første, der på afgørende vis turde bryde med de stærke og stolte norske knivtraditioner. Jan Eriksen mestrede de fleste stilarter, og har lavet knive med helt traditionel udformning, men han er mest kendt for at bryde grænser, både i formgivning og materialevalg. Jan Eriksen døde desværre i en alt for ung alder. |
Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER