Limning
af klinger!
Her er et råd fra Birger, der bringer godt nyt til alle i samme situation:
Yes,
her er en af dem, der virker.
Alle
i Holstebro gruppen ved, at jeg hader den del af arbejdet, hvor knivbladet skal
monteres i skaftet. Det er træls, dumt, irriterende og røvkedeligt. At det –
ifølge resten af gruppen - skyldes, at jeg gør det forkerte, i forkert rækkefølge
på et forkert tidspunkt, bliver arbejdet ikke mindre surt af.
Under
den almindelige mobning nævnte jeg, at også limen, der altid ender med at være
smurt ud over både skæfte og blad, er et irritationsmoment.
Hertil
indsparker Jens et godt råd:” En klud med sprit mens limen stadig er
flydende. Og vupti – væk er al lim.”
Det
har jeg prøvet. I mit tilfælde blev det til: ”Vupti – lim overalt i et
mikroskopisk tyndt lag, som var endnu værre at fjerne end den tykke pølse, der
lægger sig omkring overgangen mellem skæfte og blad.”
Og
– nu kommer guldkornene:
Asbjørn
siger:”Du smører et tyndt lag vaseline på bladet og skæftet. Lader det hele
tørre. Der hvor du har smurt vaselinen på, kan du efterfølgende med et
stanleykniv eller lignende fjerne limen med største lethed!”
Hjem
på gården og afprøve denne nye teori.
Man
spørger konen, om hun skulle råde over bemeldte smørelse, fordi Asbjørn
siger at ….
”Nej,”
det har hun ikke!
Pokkers!
”Men
jeg har en læbepomade!!”
Jeg
stirrer på hende, og vurderer om hun har forstået, hvori mit meget
komplicerede problem bestod. Tager hun pis på mig ?
”Det
er stort set det samme,” bekendtgør hun.(altså læbepomade og vaseline).
Så
jeg smører lydigt nederste del af bladet og øverste del af skæftet ind i læbepomade!
Sikker
på, at den vil vi grine meget af, på næste møde.
Men
– dagen derpå kan jeg med min silhuetkniv i løbet af få sekunder fjerne den
overskydende pølse af lim. Ingen ridser i bladet. Ingen skrammer på skæftet.
Rådet
være hermed givet videre.
Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER