Birger og rejen !
Af Birger Dahl Jepsen birgerdahljepsen@forum.dk
En af mine
store ”åbenbaringer” i knivmager sammenhæng oplevede jeg for snart mange
år siden, en sen lørdag aften i Jans hytte i Hjartdal.
Jan Arild
Jansen, Knut Dahl og undertegnede sad omkring
spisebordet – efter at resten af flokken var gået til ro – og snittede og
talte om kniv. Bl.a. om de ting vi havde set om dagen under besøget på
markedet i Seljord.
Op af Knuts
taske kom en ny kniv. ”Jeg har siddet og leget lidt med en ny ide. Hvad siger
i til den ?”
Her så jeg
for første gang en kniv, hvor skæftet var savet igennem på langs. Mellem skæftestykkerne
var indlagt en fiberplade i kontrastfarve. (Et eksempel på kniven kan ses på
forsiden at Knut Dahls bog ”Pauting”)
Knivens
form, den håndværksmæssige udførelse og det helt nye og overraskende moment
med gennemsavning på langs, slog helt benene væk under mig.
Så smukt,
så enkelt, så rasende elegant.
Min eneste
kommentar til Jan var: ”Dette er bare Kniven.”
Og mon ikke
Knuts ide har bredt sig over hele norden.
Jeg har
efterhånden set et utal af variationer over dette ”langsgående dele-tema”.
Mange meget
smukke knive.
Men – som
Thomas Nørgaard sikkert ville sige – frikadeller på tusind måder.
På Knivholt
fik jeg noget nær den samme åbenbaring. Det skete,
da jeg så knivene fra Harald Sellevold. Han gjorde nogle ting ved sine skæfter, som jeg synes er meget, meget flot.
|
”Rejekniven”
faldt jeg for med et brag. En meget
enkel kniv, som ligger rigtig godt i hånden. Men med en udsmykning, som ophøjer
den til et kunstværk. Flotte
linier som fornøjer – ikke forstyrrer, som det ofte sker for mig selv, når
jeg skal være ”smart”. En naturtro
gengivelse af en reje ligger ”helt naturligt” op om skæftet. Meget flot og
præcist udskåret. Hatten af for disse færdigheder. Netop
dette, at jeg siger ”helt naturligt”, er den afgørende og bærende detalje
i udsmykningen. Dekorationen dominerer ikke kniven. Den skaber ikke brud i den
meget smukke linieføring. Den virker som en logisk del af knivens opbygning.
Jeg kan dæleme godt være misundelig over ikke at være i besiddelse af den
evne.
|
Skeden til
kniven er et kapitel for sig.
Tilpasset
kniven på en meget elegant måde – uden, det går ud over funktionen. Kniven
sad rigtig godt i skeden. For mit øje er der en flot harmoni mellem kniv og
skede. Linierne holder. Og alligevel er der blevet plads til at tilpasse skeder
til dekorationen også.
Sølvarbejdet
er ikke lige min stil – selv om det er rasende flot udført. Men pautingen……..
Efter at
have set mange sirlige og meget indviklede arkantus dekorationer.
Dragehoveder
med en ekstrem detaljerigdom.
Komplicerede
keltiske ornamenteringer.
Så er det knageme flot at se, hvor enkelt det kan gøres.
Det samme
ses på kniven med sølv og ”bladmønstret”. Her er også
et rasende flot eksempel på pauting. Skæftet
faldt jeg også for. En
dekoration som fryder mit øje og som oven i købet forbedrer grebet om skæftet. Smadderflot. |
Kniven af hvaltand
hvor Harald
har skåret ”ringe” er meget flot. En flot løsning,
der giver kniven et flot udseende og fremhæver materialet på fornemste vis.
|
At se
Harald Sellevolds knive var en stor oplevelse for mig.
Dagens clou
på Knivholt.
Jeg er
selvfølgelig allerede i gang med på det skammeligste at kopiere Haralds ideer.
Nåh ja, det er måske så meget sagt, men jeg har i hvertfald ladet mig
inspirere kraftigt.
Jeg har
allerede kasseret de første to skæfter.
For det første
er det kanonsvært at skære dekorationerne. Jeg kunne godt lide at vide, hvilke
redskaber Harald benytter sig af til skærearbejdet.
For det
andet er det ikke alle træsorter der er lige kønne med udskæringer.
Men det er
alt sammen gode erkendelser at nå frem til. Den mere intelligente knivmager
havde selvfølgelig vidst det på forhånd. Men ..
Jeg prøver
igen…igen….igen……
Jeg synes
knivene var et meget forfriskende indslag lige på dette tidspunkt i min
kniv-udvikling (eller mangel på samme).
Til sidst
vil jeg sende en stor tak til arrangørerne af træffet på Knivholt. Det var et
utrolig flot træf. Jeg håber, det bliver en tilbagevendende begivenhed.
Stor hilsen
Birger
Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER