Indlæg af Jens Rahbek.

I forlængelse af Birgers gode referat af oplevelsen med Knut Dahl omkring emnet "Onkel Knut tegner og fortæller", har jeg forsøgt at notere nogle af de mere praktiske eksempler, som Knut kom ind på under vores snak.

Udgangspunktet for snakken var nogle af de mere formelle regler og forhold, som man gennem tiderne har forsøgt at lave omkring begrebet godt design/gode proportioner. Det mest håndgribelige eksempel, og samtidig formentlig det mest kendte, er det gyldne snit, som har et forhold mellem siderne/dimensionerne på 5 til 8. Dette forhold siges at gå igen i mange forhold i naturen inklusive den menneskelige krop, og mange vil derfor opleve det gyldne snit som meget harmonisk. De punkter i et billede, der ligger i det gyldne snits "brændpunkter", vil altid tiltrække sig ekstra opmærksomhed.

I knivsammenhæng kan man bruge dette forhold til f.eks at dimensionere klingen i forhold til skæftet, hvor et normalt skæfte på 11-12 cm altså vil passe til en klinge på 7-8 cm, hvilket er en meget almindelig klingelængde. Ydermere kan forholdet bruges, når skeden skal passes til, idet den del, der dækker klingen, og den del, der dækker skæftet, laves ca. lige lange. Dette vil betyde, at ca. 3/8 af skæftet vil stikke ovenud af skeden.

Dette betyder selvsagt ikke at man ikke kan arbejde med andre dimensioner, men med dette udgangspunkt får man foræret en god portion harmoni, så opgaven bliver lettere at realisere i praksis.

Et andet emne, der betyder meget for oplevelsen af linier og proportioner, er balance. På en kniv skal der være balance mellem de to halvdele på hver sin side af "længdeaksen" når man ser kniven i profil, og der skal også være balance omkring knivens balancepunkt (rent optisk). Set fra æggen eller ryggen af kniven vil de fleste lave kniven symmetrisk om midteraksen, men vælger man en asymmetrisk opbygning af skæftet, skal man igen tænke på balancen i helheden.

Spiraler er meget stærke virkemidler, og de vil ofte stjæle billedet! Som øvelse er det en god ide at tegne spiraler, og når man let kan tegne en harmonisk spiral, vil man have et godt udgangspunkt for at få god kontrol over linieføring generelt.

Som Birger allerede har noteret, vil man ofte opleve, at "ro kræver uro", og omvendt. Dette kan komme til udtryk i ønsket om at der skal spræl på en skede til en afdæmpet kniv, mens en voldsom kniv vil passe bedst i en mere afdæmpet skede. Også i udsmykningen på den enkelte kniv eller skede kan man arbejde med "ro-uro"-parameteren, så der kommer spænding i helheden.

Når man tegner sine knive, gælder det om at undgå for store forskelle i omkredsen ned over kniven, og specielt skal man undgå abrupte ændringer. Overholdes dette vil man få mere harmoniske knive.

Knut dahl tegner sine knive uafhængigt af skeden, dvs. først designes kniven, og når den er på plads, laves en skede, der sammen med kniven danner en helhed. Ofte vil det dog være en god ide at have tanker på en mulig skede allerede når kniven designes, og et givet design på kniven vil helt sikkert indskrænke mulighederne for at lave en skede, der passer til.

Knut opfordrer kraftigt til at man prøver at arbejde intuitivt - uden at bruge hovedet for meget ! Det kan være meget svært at slippe sig selv helt fri, men det er en god metode til at komme til at komme med radikalt nye ideer, så man ikke arbejder videre i faste rammer hele tiden. Overordnet må man sige, at fordybelse og koncentration giver resultater i den sidste ende !!!!

Problemet med at få integreret et passende fingerstop på kniven, uden dette går ud over knivens linier, kan eventuelt løses ved at lade skæftet blive lidt tykkere på siderne ved frontholken. Dette vil efterlade en lille kant, som man vil kunne mærke i brug. Alternativt kan der på siderne indlægges nogle små riller (kan også gå hele vejen rundt). som basalt set har samme funktion. Disse elementer kan meget lettere integreres i designet, men giver heller ikke samme grad af sikkerhed mod at fingrene glider frem på æggen.