Udskæring og syning

     Jeg har andetsteds beskrevet hvordan man kan måle op til skeden, og der sluttede jeg med at lægge læderet, med påtegnet skabelon, i vand. Jeg lader det normalt ligge ½-1 time, så jeg er sikker på det er godt gennemblødt, og dermed meget lettere at skære i. Jeg er ikke helt sikker på hvor meget det betyder, men jeg mener at have oplevet at læder opblødt i meget varmt vand efterfølgende trækker sig mere sammen end læder opblødt i koldere vand. Derfor bruger jeg altid håndlunkent vand, så jeg kan regne nogenlunde med hvor meget læderet efterfølgende vil krympe.

      Mens læderet ligger i blød, laver jeg 2 ting: for det første sørger jeg for at min kniv og min læderhøvl er godt skarp. Man kan vælge hver gang at skifte til et helt nyt blad i begge værktøjer, men jeg nøjes normalt med at slibe bladene op på en meget finkornet keramisk slibesten. For det andet gør jeg sytråden klar, idet jeg bruger en tynd for-vokset hørtråd.

Der er ganske mange mulige valg af netop sytråd, og hver knivmager har sin personlige favorit. Jeg har prøvet med polyesthertråd (bjørnetråd), kunstsenetråd, tandtråd, hørtråd, fiskeline og for-vokset hørtråd, og jeg kan altså bedst lide den for-voksede hørtråd. Den er imidlertid for tyk med 3 kordeler, og dette er den tyndeste udgave man kan købe. Derfor tager jeg en 4 kordelers tråd, og deler den op i 2 stk. 2-kordelers tråde, se billede. Det tager lidt tid, men man får en fin, tynd natur tråd med god friktion, som det efterfølgende er nemt at sy med – husk blot at sno de 2 kordeler godt sammen inden brug !
Derpå tages læderet op af vandet, og jeg skærer det ud på en skæreplade. I bunden og langs siderne forsøger jeg at skære næsten lodret, men man kan i starten med fordel skære i en 10-20 graders vinkel. Jeg skærer altid fra narvsiden (retsiden) af læderet, så man skal underskære læderet, hvis man vil have en vinkel på siderne.

Langs toppen af skeden underskærer jeg omkring 45 grader, da denne efterfølgende skal bukkes ind mod kniven. I godt gennemblødt rårandslæder skal man kunne skære igennem med 1 snit, men det er en delikat balance mellem præcision og kraft, så jeg ender ofte med at skære 2 gange, for at sikre præcisionen. Hvis man ønsker en lys skede, er det vigtigt at skære lige indenfor stregerne, da disse ikke kan fjernes ! På en sort skede er dette naturligvis ligegyldigt.
I spidsen af skeden kan det være meget vanskeligt at bukke tykt læder i en lille radius, så derfor høvler jeg bagsiden af læderet tyndere ned mod spidsen af skeden. Man kan roligt gå helt ned i råranden, og faktisk er det heller ikke noget problem at fjerne hele råranden helt nede i bunden af skeden. Dermed er læderet under 1mm tykt, og det kan nemt bukkes i en meget lille radius, så skeden afsluttes med et tyndt ”rør” for neden – hvis man har valgt denne løsning.

Normalt behøver man ikke høvle bagsiden af læderet på skæftedelen af skeden, men hvis læderstykket virker for ”stramt”, kan man let høvle det lidt tyndere, og dermed få det til at passe. Husk dog, at læderet skal være noget for stort i våd tilstand (se billede), da det krymper en del under tørring !
Efter afhøvling kommer der lidt trevler langs kanterne, og disse skal naturligvis skæres væk. Jo finere kanter, jo finere syning.
Næste øvelse er at mærke op til syhullerne, og her anvendes et hjemmelavet riflejern til opmærkningen. Det indstilles til den størrelse syning man foretrækker, jo tyndere man laver dette, jo lettere kommer man til at stikke sylen for dybt, og derved ødelægge læderet.
Når afstanden fra kanterne er markeret, kører man hulmarkøren op i begge sider. Min erfaring er klart, at man skal starte nedefra, da det i bunden er meget vigtigt at hullerne sidder lige ud for hinanden. Hvis det ikke passer hele vejen, kan man uden problemer justere lidt på hulafstanden i toppen, men forsøger man dette i bunden, bliver skeden skæv og snoet – så derfor: start altid nedefra. De 2 kanter skal passe sammen, og derfor skal antallet af huller også passe sammen. Jeg har på mine kurser nogle gange set folk som ikke gad tælle efter, og så risikerer man at sidde med et ekstra hul i den ene side – det er altså ikke for kønt, og det er svært at skære af så det bliver pænt ! Justeringer foretages som nævnt på det øverste stykke af skeden (inden man stikker huller med sylen), og man kan justere helt op til en ekstra hulafstand, uden det efterfølgende kan ses (det skal bare fordeles).
Når antallet af huller passer, kan man begynde at stikke hullerne med en syl. De første gange stak jeg sylen ned gennem råranden, og ud gennem siden af læderet, og dette giver en meget stærk syning. Den er imidlertid lidt kraftig og klodset at se på, så nu stikker jeg kun lige ned gennem narven, og stopper når jeg når råranden (kan med lidt øvelse forholdsvis nemt mærkes). Derpå vippes sylen, og jeg stikker ud i siden af læderet, lige over råranden, se billedet. Dette giver en meget finere syning, og narven er normalt stærk nok til at få syningen til at holde. Jo finere tråd og nåle man bruger, jo mindre huller skal man stikke.
Til selve syningen bruger jeg brodere-nåle, som er meget små og tynde. Den eneste ulempe er, at de er meget spidse, og man kan derfor forholdsvis let komme til at stikke ud gennem narven på et helt forkert sted. Dette undgås nemt ved at slibe spidsen rund, så man får en meget tynd, men ellers helt almindelig lædernål. Nålene trådes, en i hver ende af tråden, og så syr man med almindelige saddelmager sting. Jeg starter altid fra neden, fordi jeg gerne vil sikre en tynd og fin spids på skeden. Det giver yderligere den fordel, at tråden kommer til at ligge dobbelt i toppen af skeden hvor den låses, og det er netop i toppen de største belastninger opstår.
Mens jeg syr de første 2-3 sting presser jeg spidsen i form, og strammer tråden så meget jeg tør – uden at trække den igennem !! Under hele syningen er det er fin balance at trække mest muligt til, men undgå at trække læderet i stykker. Er man uheldig at trække et sømhul i stykker, er der ingen anden udvej end at begynde forfra – men så har man da den fordel at vide hvordan det ikke skal gøres… Det kan også være et problem hvis man kommer til at stikke en nål gennem tråden, da man efterfølgende nemt kommer til at knække tråden – og så må man starte selve syningen forfra med en ny tråd.
Syningen fortsættes med saddelmagersting hele vejen op til toppen, og når man er nået helt op, syr man nogle sting nedad igen i de allerede én gang anvendte huller. Jeg plejer at sy 4-5 sting tilbage, og så kan man simpelthen bare skære tråd enderne af - syningen vil ikke gå op
Når hele syningen er færdig, plejer jeg lige at sætte den indpakkede kniv i skeden, så jeg kan justere sømmen, og kontrollere at alting passer. Skeden skal på dette stadie gerne være lidt for stor, dels fordi læderet som tidligere beskrevet krymper, dels fordi der skal være plads til at montere ophænget.
Ophænget kan laves på et utal af måder, men på det seneste er jeg begyndt at foretrække løsningen med en lille D-ring, så ophænget bliver meget bevægeligt. Jeg venter med at lave ophænget til lige før jeg skal paute, så det kommer med på næste side. Til sidst tager jeg kniven ud af skeden igen, dypper skeden i vandet igen, og lægger den i en plastpose til næste dag, så den er rigtig blød og medgørlig når den skal formes og pautes, videre til næste del af processen.

 

Hvis du er kommet ind på denne side gennem et direkte link, TRYK HER